Kunst, leg og læring

En workshop bliver altid udviklet på baggrund af drøftelse af formål, ønsker og behov, og jeg har fx lavet workshops for så forskellige grupper som:

  • Reklamebureau
  • Tandlægeklinik
  • Børnehaveklasse
  • Teenagegruppe
  • Konkurrencestyrelsen

Det kan være en teambuilding. Det kan være som led i en kultur- eller strategiproces. Det kan være i forbindelse med organisatoriske ændringer. Eller det kan være alle andre former for udviklings- og fornyelsesprocesser i virksomheder, institutioner, foreninger eller private grupper.

Alle bliver grebet, når farver og former skaber dynamik på lærredet. At komme ud på uprøvet og kreativ grund åbner for mod og ideer. Skaber energi. Skaber forandringsparathed. Og skaber appetit på mere. Malerworkshops skaber læring via leg. Alle kan huske barndommens følelse af at udtrykke sig med farver på papir. Nu gør vi bare legen større, og gruppen leger sammen.

Udbyttet af en workshop er både personlig udvikling og træning af samarbejde. Samtidig er malerierne en synlig forankring af læringen – og et symbol på, hvad gruppen kan opnå ved at arbejde sammen.

Børn er de fødte kunstnere

Børn er født med en fantastisk intuition og er helt umiddelbare og åbne i deres tilgang til kunst. De lader sig ikke begrænse af, om noget er pænt eller grimt – men maler lige præcis det, de tænker. Det er super inspirerende for mig at arbejde med børn, fordi de giver så anderledes feedback og ideer.

En workshop varer typisk omkring tre timer, hvor jeg begynder med at vise, hvordan man blander farver, og hvordan man kan male med pensler, spartler, servietter og alt mulig andet. Denne fase bruger jeg til at skabe en bund med en grundenergi og -farve. Herefter bliver børnene sluppet fri. Jeg deler dem som regel op i hold af fire, der får hver deres hjørne af et lærred på 120 x 160 cm, så billedet bliver en form for collage. Undervejs stopper jeg dem af og til for at guide og give gode råd, og min erfaring er, at alle børnene bliver tryllebundet af farvernes, fantasiens og frihedens univers, hvor alt er tilladt.

En workshop kan være en udvidet billedkunst-time, en teambuilding, eller den kan have et særligt tema. Jeg laver workshops med både børnehavebørn og skoleklasser, og malerierne bliver købt af enten private eller virksomheder i de tilfælde, hvor børnenes institution ikke selv har mulighed for at udsmykke med det færdige resultat.

Maleworkshop med tre søstre

Jeg fik en henvendelse fra en tidligere kunde, som gerne ville have lavet et personligt værk til hendes mand i form af deres kobberbryllup. Værket skulle udføres af pigerne støttet og vellidt af mig.

Værket blev til over 3 søndage. De lavede digte og fortalte historier om familien, som vi brugte til at komme nærmere ind på, hvad maleriet skulle indeholde og omhandle. Vi drøftede farver, form, og hvordan streger gerne måtte være vind og skæve, når det er et kunstværk. Vi havde lange snakke om, hvordan de kunne visualisere deres familie i maleriet, uden nødvendigvis at tegne dem.

Det blev en sjov, kreativ og hyggelig proces – også for mig. Resultatet taler for sig selv