Her er alt tilladt

Det kan være ståltråd, der stikker ud af lærredet og spidder historien på kornet. Det kan være perler, der giver oplevelser på snor. Det kan være billeder, der fortæller en historie i historien. Det kan være stykker af stof, der skaber kontrast for både syns- og følesansen. Det kan være sand, der giver et drys af naturens touch. Det kan være udklip, der forener kunstarter i et lykkeligt parløb. Det kan være grafiske musikudtryk, der giver en audiovisuel oplevelse. Det kan være et digt eller eventyr, der giver inspiration til fortolkning. Det kan være en hemmelig hilsen på bagsiden, hvor jeg fortæller ejeren af billedet om, hvad der har givet inspiration til min komposition.

Alt er tilladt, og målet er at skabe så mange niveauer og dimensioner via decoupage, at resultatet kalder sig en skulptur i stedet for et maleri.